Debians afstemningsoplysninger
Debian-projektet har et afstemningssystem (DEbian VOTe EnginE [devotee]), som oplyser statussen på igangværende generelle beslutninger og resultaterne af tidligere afstemninger.
Statussen på igangværende generelle beslutninger indeholder forslagene samt en liste over deres støtter, alle vigtige datoer og de nødvendige regler. Statussen kan være en af følgende:
- Proposal (forslag) - Venter på støtter.
- Discussion (debat) - En debatperiode på mindst to uger.
- Voting (afstemning) - Afstemningen er i gang.
- Closed (lukket) - Afstemningen er afsluttet.
Resultaterne af tidligere afstemninger (lukkede beslutninger) indeholder udfaldet samt en liste over alle der stemte, og hvad de stemte. Desuden er teksten fra hver enkelt stemme tilgængelig, med mindre det var en hemmelig afstemning.
Debian anvender Condorcet-metoden i projektledervalgene (den engelsksprogede artikel på Wikipedia, som der linkes til, er ganske informativ). Simplificeret kan Condorcets metode forklares som følger:
Tag alle mulige tosidede opgør mellem kandidater i betragtning. Condorcet-vinderen, hvis der er en, er den kandidat, som kan slå alle andre kandidater i et tosidet opgør med denne kandidat.
Problemet er at i komplekse valg, kan der meget vel være en cirkulær forbindelse hvor A slår B, B slår C og C slår A. De fleste af Condorcet-varianterne anvender forskellige metoder til at afgøre stemmelighed. Se Cloneproof Schwartz Sequential Dropping (på engelsk) for flere oplysninger. Debians variant er beskrevet i vedtægterne, helt specifitk i § A.5.
For flere oplysninger om hvordan man læser vindermatriksen, der offentliggøres som resultatet af afstemningen, kan man kigge på et eksempel.