Tilpasninger ] [ Debian til Sparc ] [ Tak ] [ Tilpasning ] [ Problemer ]

Debians SPARC-tilpasning

Oversigt

Disse sider er tænkt som en hjælp til brugere og Debian-udviklere som kører Debian GNU/Linux på SPARC-arkitekturen Her kan de finde oplysninger om den aktuelle status, kendte problemer, oplysninger til og om dem der tilpasser Debian, samt henvisninger til hvor man kan få flere oplysninger.

Aktuel status

Understøttelse af præ-UltraSPARC-maskiner blev droppet med ophøret af Debian Etch-support (se +https://wiki.debian.org/Sparc32). Derefter krævede 32 bit-tilpasningen en UltraSPARC-CPU og kørte en 64 bit-kernel. Denne 32 bit-tilpasning blev senere droppet, med ophøret af Debian Wheezy-support.

I øjeblikket har Debian ingen officiel SPARC-tilpasning, men en komplet 64 bit-SPARC-tilpasning, kaldet sparc64, er understøttet af Debian Ports-holdet.

Om understøttelse af 64 bit-SPARC

Debians SPARC-tilpasning, som nævnt ovenfor, understøtter ikke arkitekturene sun4u (Ultra) og sun4v (Niagara CPU). Den bruger en 64 bit-kerne (oversat med gcc 3.3 eller nyere), men de fleste programmer kører 32 bit. Dette kaldes også et 32 bit-userland.

Arbejdet med at tilpasse Debian til SPARC 64 (også kendt som, UltraLinux) anses for tiden ikke for at være et fuldstændigt tilpasningsarbejde som andre tilpasninger. Snarere er formålet at være en tilføjelse (add-on) til Debians SPARC-tilpasning.

Faktisk er der ikke rigtigt nogen idé i, at lade alle programmer køre i 64 bit-tilstand. Fuldstændig 64 bit-tilstand involverer et betydeligt overhead (hukommelse og harddiskplads), ofte uden nogen fordele. Nogle programmer kan have fordel af at være i 64 bit-tilstand, og det er formålet med dette tilpasningsarbejde.

Oversættelse af kerner til sun4u

Du skal bruge Linux 2.2-kildekodetræet eller nyere, for at oversætte Linux-kernen til sun4u.

Vi anbefaler kraftigt at du også anvender pakken kernel-package som en hjælp til installering og administration af kerner. Du kan oversætte en konfigureret kerne på én gang med følgende kommando (som root):

  make-kpkg --subarch=sun4u --arch_in_name --revision=custom.1 kernel_image

Fejl

Nogle af de hyppige problemer med rettelser eller omgåelser findes på vores fejlside.

Hvem er vi? Hvordan kan jeg hjælpe til?

Debians SPARC-tilpasning er som Debian blevet til ved en distribueret indsats. Utallige mennesker har hjulpet til med tilpasningen og dokumentationen, selv om en kort takkeliste er tilgængelig.

Hvis du vil hjælp til, så tilmeld dig postlisten <debian-sparc@lists.debian.org>, som beskrevet nedenfor og deltag i debatten.

Registrerede udviklere som aktivt vil tilpasse og uploade tilpassede pakker bør læse tilpasningsretningslinjerne i Udviklernes opslagsbog, og se SPARC-tilpasningsside.

Der er en Debian Wiki-side specifikt om Debian Sparc64-tilpasnikngen.

Det bedste sted at stille Debian-specifikke spørgsmål om SPARC-tilpasnignen er på postlisten, <debian-sparc@lists.debian.org>. Postlistearkivet kan læses ved hjælp af en browser.

For at tegne abonnement på listen sendes en e-mail til debian-sparc-request@lists.debian.org, med ordet subscribe i emnelinjen, og ingen tekst i e-mailens krop. Alternativt kan man tegne abonnement via WWW ved hjælp af postliste-abonnementssiden.

Spørgsmål vedrørende kernen stilles på engelsk på postlisten <sparclinux@vger.rutgers.edu>. Tegn abonnement ved at sende en e-mail indeholdende subscribe sparclinux i e-mailens krop, til adressen majordomo@vger.rutgers.edu. Der findes selvfølgelig også en Red Hat-liste.