ARM-tilpasninerg
- Debian GNU/Linux på ARM
- Aktuel status
- Hardware tilgængelig for Debian-udviklere
- Kontakter
- Bemanding
- Tilegnelse
- Tak til
Debian GNU/Linux på ARM
Disse sider indeholder oplysning om arbejdet med at tilpasse Debian GNU/Linux til forskellige udgaver af ARM-arkitekturen, som anvendes i alle former for systemer, lige fra embedded til store servere.
Aktuel status
Debian har komplet understøttelse af tre tilpasninger til forskellige varianter af little-endian ARM-hardware:
- Tilpasning til ARM EABI (armel) er rettet mod en serie ældre 32 bit-ARM-enheder, i særdeleshed dem, der anvendes i NAS-hardware og i en række *plug-computere.
- Den nyere tilpasning til ARM hard-float (armhf) understøtter nyere, mere ydedygtige 32 bit-enheder, som anvender version 7 af ARM-arkitekturspecifikationen.
- Tilpasningen til 64 bit-ARM (arm64) understøtter de seneste 64 bit ARM-drevne enheder.
Der findes, eller har fandtes, andre tilpasninger til ARM-hardware i og omkring Debian - se wikien for flere links og en oversigt.
For en komplet og ajourført liste over forskellig understøttet hardware af hver enkelt tilpasning, kan man besøge de respektive wikisider. Nye ARM-enheder udgives ugentligt, og det er lettere for folk at holde oplysningerne ajour dér.
Hardware tilgængelig for Debian-udviklere
Adskillige maskiner er tilgængelige for Debian-udviklere til arbejde i forbindelse med tilpasning til ARM: abel.debian.org (armel/armhf), asachi.debian.org (armhf/arm64) og harris.debian.org (armhf). Maskinerne har chroot-udviklingsmiljøer, der kan tilgås med schroot. Se maskinedatabasen for flere oplysninger om disse maskiner.
Kontakter
Postlister
Debian ARM-tilpasningens postliste har adressen
debian-arm@lists.debian.org. Hvis du vil tegne abonnement, sendes en
e-mail med ordet subscribe
som emne til
debian-arm-request@lists.debian.org. Listen arkiveres i
listearkivet for
debian-arm.
Det er også en god idé at tegne abonnement på postlisten linux-arm.
IRC
Du kan finde os på IRC, på irc.debian.org, i kanalen #debian-arm.
Bemanding
Dette er en liste over betydningsfulde personer som pt. er involveret i Debians ARM-tilpasninger.
- Ian Campbell ijc@debian.org
debian-installer, kerne - Aurelien Jarno aurel32@debian.org
ARM-buildd-vedligeholder og generel tilpasser - Steve McIntyre steve@einval.com
Lokal administrator af ARM-maskiner, dokumentation og generel tilpasser - Martin Michlmayr tbm@cyrius.com
Dokumentation, debian-installer - Riku Voipio riku.voipio@iki.fi
armel-tilpasser og buildd-vedligeholder - Wookey wookey@wookware.org
Dokumentation
Tilegnelse
Chris Rutter, der var projektkoordinator og autokompileringskoordinator
for Debian ARM-tilpasningen, blev dræbt i en bilulykke. ARM-tilpasningen i
Debian GNU/Linux distribution woody
er tilegnet hans minde.
Tak til
Disse personer har hjulpet til med at gøre ARM-tilpasningen brugbar for Debian: Jim Studt, Jim Pick, Scott Bambrough, Peter Naulls, Tor Slettnes, Phil Blundell og Vincent Sanders.