Debians projektnyheder - 12. maj 2014

Velkommen til årets ottende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:

Debian-medlemmerne har vedtaget etiske regler

Lige efter Debians projektledervalg, blev Debian-medlemmerne opfordret af Kurt Roeckx, Debians sekretær, vil at stemme om en generel beslutning om et sæt etiske regler, foreslået af Wouter Verhelst. De etiske regler, der har til formål at fremme respekt, god tro, samarbejde, kortfattethed og åbenhed, er blevet vedtaget af Debian-medlemmerne. De kan ændres gennem fremtidige generelle beslutninger. Flere oplysninger om resultatet af afstemningen, finder man på webstedets side vedrørende den generelle beslutning.

Registrering til DebConf14 er åben

Debian-projektet er stolt over at kunne annoncere, at der nu er åbnet for registrering til DebConf14, som finder sted i Portland, Oregon i USA, fra lørdag den 23. august til søndag den 31. august 2014. Som i tidligere år er der tre forskellige registreringsmuligheder: Basic (Grundlæggende), Professional (Professionel) og Corporate (Virksomhed). For at bede om sponsering af mad, indlogering eller rejse, skal man være registreret senest torsdag den 15. maj 2014. Efter denne dato accepteres registreringer stadig, men ønsker om sponsering modtages ikke længere. For mere udførlige oplysninger om hvordan man registrer sig, kan man se den separate annoncering fra DebConf-holdet.

Tidligere år, har der før DebConf været en separat DebCamp-begivenhed, hvor udviklerne kan mødes før konferencen og in persona samarbejde om Debian. I år afprøves en anden indgangsvinkel, med en længere konferenceperiode, som giver mulighed for foredragsblokke kombineret med kodetidsblokke i løbet af ugen. Der kommer flere oplysninger om programmet, når der i den nærmeste fremtid bliver opfordret til indsendelse af forslag til foredrag. Desuden, som nævnt i DPL'ens senste bitsmail, har Debian-holdet også mulighed for at organisere sprinter før eller efter DebConf. Hold, der har interesse for det, kan følge processen som dokumenteret på wikisiden.

SPARC fjernet fra Jessie

Philipp Kern offentliggjorde fjernelsen af SPARC-porten fra testing den 26. april. Hovedårsagerne var manglende porterressourcer, toolchainproblemer og fortsatte stabilitetsproblemer. SPARC's skæbne i unstable er endnu ikke afgjort; måske bliver den fjernet, med mindre folk melder sig for at arbejde på den. Debat herom bør finde sted i fejlrapport nummer 745938. SPARC-understøttelse blev officielt indført i GNU/Linux 2.1 (kodenavn slink), tilbage i marts 1999, og var med i otte udgivelser.

Lovende fremtid for Debian i embedded systemer

Tony Mancill rapporterede om sin deltagelse i EE Live/Embedded Systems Conference, som fandt sted i San Jose, Californien, den 31. marts til 3. april, og viste Debians stigende relevans i embedded systemer: Bunnie Huangs keynotetale introducerede Novenas open-hardware-laptop, som leveres med Debian præinstalleret; Ryan Kuester, en af udviklerne af den Debian-baserede Pragmatux, præsenterede Running Android atop a proper embedded Linux (Kør Android oven på en rigtigt embedded Linux); og David Reyna præsenterede Yocto-projektet, som understøtter både .rpm- og .deb-baseret pakkehåndtering i embedded systemer, samt angiver Debian som et understøttet udviklingsmiljø til workstations.

Bits fra Release Team

Almindelig sikkerhedsunderstøttelse af Debian GNU/Linux 6.0, squeeze, ophører den 31. maj 2014. En ny suite kaldet squeeze-lts, og som kun indeholder to arkitekturer, i386 og amd64, vil blive gjort tilgængelig med understøttelse udvidet indtil februar 2016, med det formål at levere en femårs supportcyklus. Desuden var der en påmindelse om at den planlagte frysningsdato for Jessie, er fastsat til seks måneder fra nu, dvs. den 5. november 2014. I den samme besked rapporterede Niels Thykier fra Release Teams arkitekturmøde, som fandt sted den 12. april 2014, vedrørende status på arkitekturene og overvejelser angående deres bæredygtighed i forbindelse med Jessie. Rekursive automatiske fjernelser af pakker er tilbage, med forudgående advarsler til vedligeholderne af de involverede pakker.

Bits fra systemd- og GNOME-sprint

Jordi Mallach sendte bits fra Debian-sprinten, hvor Debian GNOME-coreteam og Debians systemd-vedligeholdere mødtes i Antwerpen, Belgien. I løbet af tre dage, diskuterede de ti deltagere en række emner angående integration mellem systemd og GNOME i Debian. Efter nogle forbedringer af arbejdsgangen i forbindelse med pakning af systemd, er version 208 af systemd blevet uploadet til experimental. GNOME-holdet iværksatte flere transitioner, forbedrede statussen på GNOME 3.12 i Debian samt diskuterede fordele og ulemper ved at udgive Debian Jessie med GNOME 3.14. Deltagerne diskuterede også hvordan man bedst opsætter og starter displaymanagers, og finder måske frem til en fungerende løsning på problemet, der er kompliceret på grund af antallet af pakker, som leverer displaymanagers og initsystemer. De benyttede også lejligheden til at signere nye, stærkere GnuPG-nøgler, med det formål at medvirke til arbejdet med udfase ældre og svagere nøgler. Deltagerne takker sponorerne, især INUITS, som stillede lokaler til rådighed, samt Debian og dets donorer, for dækning af fem af deltagernes rejseudgifters. Et par af deltagerne blev velvilligt sponseret af deres arbejdsgivere.

Andet nyt

Den femte opdatering af den stabile Debian-distribution (kodenavn wheezy), blev udgivet den 26. april.

KDE-holdet har brug for flere folk, og sendte en opfordring om at hjælpe til. Dem, der er interesseret i at hjælpe med opgaver spændende fra fejlundersøgelser til pakning af KDE-applikationer og redigering af holdets dokumentation, kan benytte IRC-kanalen #debian-qt-kde på irc.debian.org, eller skrive en engelsksproget besked på holdets postliste.

På vegne af Debians FTP Masters, annoncerede Scott Kitterman formelt, at kildekodepakker [betragtes] som en del af Debian-systemet, og dermed skal alle filer i kildekodepakker leveres med deres egen kildekode, som krævet af Debians retningslinjer for fri software, og skal være distribuérbar under en fri licens.

Guido Günther sendte en rapport fra Debian Groupware-mødet, som fandt sted i slutningen af marts hos LinuxHotel i Essen, Tyskland.

FreedomBox-projektet er et fællesskabprojekt, med det formål at udvikle, designe og fremme personlige servere, som kører fri software, rettet mod privat, personlig kommunikation. Petter Reinholdtsen oplyste på sin blog, at alle pakker, som anvendes af FreedomBox-projektet, nu er tilgængelige i Debian unstable. Petter beskrev et par metoder hvorved man kan afprøve FreedomBox-opsætningen fra en Debian-installation eller en Debian-installerings-cd.

Axel Beckert oplyste på sin blog, at den nye opstrømsversion 4.2.0 af GNU Screen, den første i seks år, allerede er tilgængelig i Debians arkiv, og lige er blevet overført til testing.

Organiseringsholdet bag DebConf mødtes den 3. maj, for at sætte organiseringen af DebConf15 i gang; den finder sted i Heidelberg, Tyskland. Mødereferatet er tilgængeligt, foruden et blogindlæg med oplysninger om mulige konferencesteder.

Kommende begivenheder

Der er en kommende Debian-relaterede begivenhed:

Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.

Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.

Nye Debian Contributors

To ansøgere er blevet accepteret som Debian Maintainers, og elleve personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Aaron Zauner, Teddy Hogeborn, Matthias Maier, R. Harish Navnit, Roman Valov, Scott Talbert, Sebastian Eichelbaum, Stephen Smith, Johannes Brandstätter, Jörg Frings-Fürst, Cédric Barboiron, Sebastian Andrzej Siewior og Daniel James velkommen i vores projekt!

Vigtige Debian Security Advisories

Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: wordpress, curl, strongswan, virualbox, chromium-browser, linux-2.6 openssl, qemu, qemu-kvm, icedove, openjdk-6, drupal7, drupal6, dpkg, libmms, super, iceweasel, mysql-5.5, chromium-browser, xbuffy, strongswan, openjdk-7, icedove og rxvt-unicode. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Backports Team har udgivet en bulletin vedrørende pakken: openssh. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.

Nye og bemærkelsesværdige pakker

601 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:

Pakker, der har brug for hjælp

I øjeblikket er 577 pakker forældreløse og 137 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Laura Arjona Reina, Cédric Boutillier, Jean-Pierre Giraud, Donald Norwood og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.